torsdag den 30. september 2010

Tilbage fra Minerne

WOW! Sikke en oplevelse! Vi har idag brugt dagen i en af sølvminerne i Potosí hvor man fra det 16 århundrede startede med at producere ca. 70% af verdenens mønter. 

Minerne er stadig i fuldt vigør da de penge man kan tjene ved at lave minearbejde er meget højere end mindstelønnen i Bolivia (650 bolivianos - ca. 650 kr. pr. måned). Ved at være medlem af en forening får man både forsikring og 100 bolivianos pr. dag for 10 timers arbejde. Det vil sige at lige meget hvor meget sølv, zink eller andre mineraler man finder får man kun 100 bolivianos. Man kan vælge at arbejde alene uden forsikring eller fast løn og hvis man rammer en sølvåre kan man tjene opmod 2000 bolivianos pr. uge. Men hvis man ikke gør er man bare ´... pardon my french... fucked... 

Man kan begynde at arbejde i minerne, som der findes 200 af i området omkring Potosí, når man er 8 år gammel. Så får man uddelegeret et område på ca. 1 meter hvorfra man kan begynde at hakke, kaste med dynamit på eller bruge en automatisk hakker. Dette område har man resten af tiden man arbejder der og det går i arv igennem familien. Mændene lever normalt kun til de er 50 da de dag ud og dag ind (undtagen søndag, hvor de drikker sig meget fulde) indhalerere meget støv, asbest og andre micropartikler. De dør normalt af kræft eller lungesygdomme. 

Vi tog fra hostlet kl. 8.30 i morges og efter at have fået ekstra bukser, trøje, hjelm (med pandelampe) og gummistøvler på tog vi hen til minemarkedet hvor vi skulle købe gaver til minearbejderne. 
Vi købte sodavand, cocablade (grønne blade som indeholder cocain og som de tygger mod højdesyge og utilpashed) og... dynamit... Vi fik en stang dynamit og en med små plastik kugler i( som vi har glemt hvad hedder).. Det var ret weird at køre hen til minen med 2 stænger af eksplosives i hånden. 

Da vi kom til minen (Mina de Candelaria) gik vi ind. Vi kom ind ved 1 niveau, der er 14 i alt, og vi skulle ned til det 3 niveau. Det var virkelig en mine. Der var mørkt, fyldt med støv, togskinner, slanger med trykluft til hakkerne og trangt. Ingen minearbejdere arbejdede på det første og 2 niveau da der var for stor risiko for at der ville ske jordskred. Ved slutningen af det første niveau tog Camilla tilbage da hun ikke havde det så godt.  
Jeg blev tilbage og så minearbejdernes gud, djævlen Tio. Gud er i himlen og djævlen er i jorden så derfor var det djævlen de bad til. 
Han var oversået med Cocablade, øldåser og konfetti. Man rørte ved hans øjne (for at kunne se i minerne) og ved hans cigaret for at sikre at eksplotioner skulle gå godt. Alle minearbejderne går ind til ham hver dag og der er en statue i hvert niveau. 


Efter at have fået fortalt at der ville komme mere støv og at der måske var 8 årige drenge på arbejde tog jeg også tilbage. Det var simpelthen for meget. Men de andre fra gruppen gik videre (nogle sagde dog at de skulle de nok ikke have gjort da de kom tilbage) og de fik kameraet. Så efter el Tio, var hverken Camilla eller jeg tilstede. 

Lige nu skal vi til at lave frikadeller med kartoffelmos og se "the devil of the mines" en film om minearbejderne her i Potosí. 

Mvh. Mia og Camilla


onsdag den 29. september 2010

Saludos de Potosí!


Hej alle sammen!

Nu er vi her igen, tilbage i internettets tidsalder. Vi har lige tilbragt 4 dage i Bolivias saltørken Salar de Uyuni og som i nok kan regne ud har vi forladt Argentina.

Vi tilbragte den sidste aften i Argentina i Humahuaca, en charmerende by i det nordlige Argentina, hvor udvælgelsen af Gymnasie dronningen af Jujuy provinsen skulle findes lige den dag vi skulle afsted igen.
Hver skole i hver by i hver provins udvælger den smukkeste/klogeste/smarteste pige og hun konkurrerer så imod de andre dronninger fra de andre skoler i byen. Den pige der vinder skal i den provinsielle finale, som foregår i hver provins, og som så foregik i Humahuaca, da vi var der. Det er lidt lige som ”Miss America” bare hyggeligere, med yngre piger (15-18 år) og lidt mere nede på jorden. Argentina finalen har lige været i Buenos Aires men vi ved ikke hvem der vandt.

Vi tog fra Humahuaca til La Quiaca ved den Bolivianske grænse. Derfra gik vi ned til grænsen hvor vi stod i ikke mindre end en time og ventede på at få et stempel i passet. Vi mødte Andrea fra Uruguay og Lea fra Østrig som vi fulgtes med til Tupiza fra Villazon ( den Bolivianske grænseby). Turen til Tupiza foregik i en (Meget) mindre konfortabel bus end dem vi var blevet vant til i Argentina. Vejen var mest grus, men de var dog ved at lave en asfaltvej.

I Tupiza spiste vi morgenmad dagen efter på det lokale markede, hvor små boder havde bænke ude og tilbød morgenmad til 3 bolivianos (mindre en 3 kroner). Jeg bad om Café con Leche (kaffe med mælk) og fik en ordentlig kop mælk hvori jeg selv skulle hælde lidt sirupagtig kaffe i. Igen, liiiidt anderledes ( men spændende) ifht. Argentina.

Fra Tupiza fik vi arrangeret en guidet tour til Salar de Uyuni, 4 dage i jeep med 2 andre (et par fra Australien) med privat chaffør og kokkekone. :)

Den første dag kørte vi igennem tørre områder med fantastiske bjerge og tørre søer. Om aftenen sov vi hos en lokal familie i San Antonio de Lipes, hvor vi begge fik højdesyge med kvalme og hovedpine. Vi var også kommet fra 3000 meters højde (Tupiza) til 4200 meter, så det var forståeligt. For at slå højdesygen fik vi Coca te. :) Lækkert. :)

Dagen efter kom vi til Aguas Termales, Naturlige varme områder som bliver varmet op af en vulkan i nærheden. Mia fik badet og fik vasket lidt af alt sandet af sig i det 35 grader varme vand. Om eftermiddagen så vi den gamle San Antonio de los Lipes, en forladt spøgelsesby hvor et bjerg meget rigt på guld knejsede i baggrunden. For nogle år siden havde nogle japanere prøvet at udvinde guld fra bjerget som de lokale har gjort i Århundreder, men eftersom at bjerget er beboet af djævlen var jorden for blød til at det lykkedes dem.
Om aftenen sov vi i et vandrehjem i midten af ingenting med mange andre turister.

3 dag på turen stod i lagunernes tegn. Vi så ikke mindre end 4 laguner, hvor en masse flamingoer holder til. Derudover så vi masser af bjerge og ikke mindst gejsere. De var virkelig fantastiske, boblende ”mudder” som eftersigene skulle være omkring 90 grader, og mudderet var i flere farver, både lyserød, lilla, grå og brunt (se vores film!). Derudover kørte vi i gennem det flotteste landskab, og så bjerge, vulkaner og lamaer i hobevis. Vores sidste overnatning på turen var på et hotel lidt udenfor saltørknen, og ALT var lavet af salt, virkeligt alt. Mursten, stole, bord, vores senge (dog havde vi en madres), selv gulvet var af salt krystaller. Virkelig flot.

Vores sidste dag på turen var bestemt også højtepunktet, vi kom nemlig ud i salt ørknen, Salar de Uyuni. Det er virkelig smukt derude, hvidt i hvidt, og selv ørknen var 13.082 kvadrat kilometer. Ude i ørkenen gik den store fotoshoot i gang, og det kan i se resultatet af i vores picasa album. Men vi siger bare gode billeder. Så tjek dem ud.

Vi ankom i går eftermiddag ankom vi til Uyuni, og her tjekkede ind på et hotel og fik vores første bad i 4 dage. NICE!! Vi hængte mest bare rundt i byen, da vi nok må erkende at Uyuni ikke lige var den by vi syntes bedst om. Så allerede i dag tog vi bussen til Potosi, sammen med 4 andre som alle var med på vores tur til salt ørkenen.

I morgen skal vi en tur ned i en sølvmine, hvilket vi glæder os rigtig meget til.

Vi håber bestemt at vi i de kommende dag vil opdatere bloggen lidt oftere, men vi er i Bolivia nu, så internet er lidt mindre udbredt.

Rigtig mange hilsner

Mia og Camilla


Hola a todos!

Ya hemos volvido a la civilización! Después de 4 diás en el Salar de Uyuni en Bolivia hemos llegado a Potosí, que queda en una altura de 4070 metros sobre el nivel del mar.

El último día en Argentina lo pasemos en Humahuaca. Habia elecciones de la reina de Jujuy pero no tuvimos tiempo para verla eleccion.
En la frontera de Bolivia tuvimos que esperar 1 hora para recibir la estampa en nuestra pasaporte y en Villazón había un quilombo barbaro! Gente gritando y perros, llamas y autos en todos los lugares. Encontrabamos con Lea de Austria y Andrea de Uruguay y juntos fuimos enseguida a Tupiza que es una ciudad muy linda.
El primér día fuimos al mercado central a desayunar y pregunté por un café con leche. Cinco minutos después recibí una taza de leche con un poquito de café! Y tengo que decir que el café en Argentina es MUCHO mejor que en Bolivia.

De Tupiza fuimos a hacer un tour de 4 dias en el Salar de Uyuni. Fuimos a ver lagunas, nadar en aguas calientes, dormir en un hotal de sal y por supuesto ver el salar. Fue muy impressionante.

Mañana vamos a las minas de Potosí a ver como de explotan la plata en Bolivia.

Fija los photos nuevos y las peliculas! :)

Besos de Potosí!
Mia y Camilla


lørdag den 18. september 2010

Cafayate - og dens hunde


Her i Cafayate, er det som i resten af Argentina, en masse hunde, og ja så specielt er det jo ikke i sig selv, men alligevel.
Prøv at stille jer selv disse spørgsmål:
  • Hvornår har du sidst været inde i en butik, og pludselig kom der lige en hund som syntes den skulle være en del af din shoppetur?
  • Hvornår har du sidste mødt en hund på gaden, som for et par timer er din bedste ven, og som vil følge dig i tykt og tyndt. Ihvertfald for et par timer, indtil noget mere interessant byder sig?
  • Cyklet rundt i byen, med din nye hundeven løbende ved din side?
  • Været på bar/diskotek hvor der ude på dansegulvet gik hunde rundt?
  • Siddet stille og roligt på en trappe og læst en bog, og der kom en hund forbi, som syntes det så fedt ud og slog sig ned, praktisk talt oven på dine fødder?
  • Været i selskab med hunde på en bar, som selv kan åbne døren, og gå når der bliver spillet dårlig musik?
Hvis i kan svare ja, på alle disse spørgsmål, vil jeg næsten våge den påstand, at du må have været i Argentina.

Mia og jeg, har som ægte sømænd, ikke en pige i hver havn, men derimod en hund i hver havn. Da de fleste af vores hunde bekendskaber er sandfarvet, er Mia kommet op med den geniale ide at give dem navne eller retter sagt navn: Sandy.


Og her har vi så Sandy :)

Mvh. Mia og Camilla (På vej mod Salta og med et madoplæg i ærmet)

El lille hilsen - un saludo

Vi sidder lige nu på hostlet og er ved at lave spagetti med fars (Benny) kødsovs til vores rejsekammerater fra sweitz og frankring. Vi har brugt dagen på at være på besøg i Quebrada de la Concha, skallens slette. Et gammelt havområde. I kan se billeder i "Picasa photostream" her på siden.

Håber I har det godt, for det har vi.

Mia og Camilla

Estamos en el hostal en Cafayate ahora, y estoy haciendo fideos y tuco (el de mi papa en Dinamarca) a unos chicos de Suiza y Francia. Hoy fuimos a Quebrada de la Concha, fue ree lindo. Para ver las photos entran en "Picasa photostream" en esta pagina.

Espero que todo va bien!
Besos Mia y Camilla

torsdag den 16. september 2010

Paragliding i Tucuman - Parapente en Tucuman

Tucuman ankom vi til om morgenen mandag efter 10 timers rejse. Vi fandt os et hostel, Tucuman hostel, som var rigtig fint og hyggeligt. Manden ved disken havde rødt hår, rulleskøjter og cykeltrøje på så det var lidt anderledes en der hvor vi kom fra.
Vi tog resten af dagen til at hygge os lidt i byen, som er der hvor uafhængighedskontrakten for Argentina blev underskrevet i 1816. Vi fandt en genial bogbutik og brugte en del tid der.
Om aftenen fik vi aftalt at vi skulle ud og se en dal i nærheden, Tafí del Valle, og jeg (Mia) skulle ud og paraglide. Vi blev hentet kl. 7 om morgenen og tog med et par fra Buenos Aires og vores guide op i bjergene. Det var skide flot og vores guide var god til at fortælle os hvordan junglen fungerede, floderne og byerne omrking Tafí del Valle. Om eftermiddagen ca. kl. 15 tog vi tilbage til San Javier, nogle bjergområder omkring Tucuman hvor jeg skulle paraglide. HOLD DA KÆFT hvor var det højt oppe.
eg blev spændt fast på maven af min instruktør og fik at vide at jeg skulle løbe, bare løbe. Så det gjorde jeg og så var vi der. Over skoven, over bjergene over byen. DET VAR FANTASTISK! Det kan klart anbefales til ALLE.
Lige nu er vi i Cafayate, men mere om det senere.

En tur i sumpen og tilbage igen


Mia og jeg besluttede os for at vi ikke var helt færdige med spotte vilde dyr i den argentinske natur og derfor besluttede vi os for at vende næsen mod Esteros de Ibera. Det viste sig dog hurtigt at dette bestemt ikke var helt så lige til. 
Vi drog af sted fredag aften, fra iguazu i den overbevisning om at vi stod med en busbillet i hånden til Mercedes, hvorfra vi så kunne komme ud i sumpen. Efter første del af vores bustur ankom vi til Posadas, efter 6 timer i bus. Vi ventede ikke længe på vores næste bus, men da vi viste vores billetter hvorpå der stod Mercedes var der en del forvirring, fordi denne bus ikke kørte dertil, men kørt forbi og vi derfor ville ende med at blive sat af midt på landevejen. Efter et par samtaler mellem chafføren og Mia, blev de enige om vi tog med dem til Paso de Los Libres en by ikke langt fra Mercedes. Derfra skulle vi så tage en bus til Mercedes centrum. Da vi ankom var den sidste bus til bebyggelsen Carlos de Pellegrini der ligger tættetes på Esteros de Ibera, kørt og vi blev nødt til at tage en taxi. For for 250 pesos, ca. 415 kr fik vi det arrangeret, med en lokal. Turen var på 120 km ud af lige grusvej, og vi snakker slem grusvej! Det tog ca. 3 timer og da vi ankom blev vi inlogeret i en lille hytte som vi havde helt for os selv. Om aftenen gik vi ud med lommelygter (for at kunne se) og fandt et sted hvor man kunne spise, hvilket mindede mest af alt om en dagligstue. Der var en lille åbning ind til køkkenent hvor vi kunne se moderen stå og lave vores mad. 
Dagen efter fik vi morgenmad på vores terrasse og derefter skulle vi på sejltur. Området, Esteros de Ibera, er meget kendt for sin ferskvandssø som kun får vand når det regner. Da området ikke er forbundet med andre områder er der et rigt og specielt dyreliv i området. Vi så krokodiller(yakaré), mega rotter (Carpincho), pelikaner og storke. Og en MASSE fugle. 
Vi var afsted på sejlturen med et par fra Rosario, den næststørste by i Argentina, som havde egen bil og som skulle afsted fra Ibera søndag, hvor man ellers ikke kan komme fra med offenlig transport. Så vi fik fusket og til et lille lift dagen efter, hvor vi kørte i ca. 4 timer, og endelig kom tilbage til Civilisationen, til Mercedes. Om lørdagen før vi tog afsted tog vi os en slapper. Vi læste og drak øl ude på vores terrasse da der lige pludselig kom en vild hest løbene. Den vriskede og vriskede og løb væk igen. Lige i det øjeblik var det lidt som at være i det vilde vesten. :) 
Da vi var blevet droppet af i Mercedes tog vi busser til Tucuman hvorfra vi laver et blogoplæg om lidt. 

Mia y yo hemos ido a Esteros de Iberá, porque quieriamos ver más animales salvajes. Asi que Viernes por la noche fuimos de Iguazú a Posadas en Corrientes, en Posadas tomímos otra colectivo hasta Paso de los Libres, porque el chaufoer nos dijo que no fue buena idea de bajar en Mercedes, porque nos iba a dejar en la via, 5 km de la ciudad. Asi que fuimos a Paso de los Libres y de ahí tomímos un colectivo hata Mercedes. Llegémos a Mercedes a las 5, y el micro hasta Esteros de Iberá ya se había ido. Así que tuvimos que ir en remis. Después de 3 horas de viaje llegabamos a Carlos de Pellegrini, el pueblito más cerca del Iberá. Es un pueblo con 650 personas, 3 cafeterias y muchos hostales. Nosotras nos paramos en una casita. 
El dia después fuimos a andar una vuelta por la Iberá en barco. Vimos Yacaré, carpinchos y muchos, pero muchos pajalos. Re lindo. En el tour había una pareja de Rosario que iban a volver a casa el dia siguente, el domingo, cuando no habia micros de Pellegrini hasta Mercedes. Asi que hablé con ellos y nos arreglabamos que ibamos a ir con ellos a Mercedes el dia siguiente. 
Así que depués de 2 dias en Iberá fuimos de vuelta a la civilisation, en Mercedes y de allá hasta Tucuman,. 

Besos
Nuestra casita - vores hytte

fredag den 10. september 2010

Las cataratas de Iguazú - Iguazú vandfaldende


Hej alle sammen

Vi har tilbragt 2 fantastiske dage i Parque Nacional de Iguazú. Det er en nationalpark med vandfald og sikke nogle vandfald!!! Dagene har bestået af sol fra en meget lyseblå himmel, traveture og spektakulære udsigter.
Det er svært at beskrive da det bare er så smukt, så da billeder siger mere end 1000 ord....

Der kommer flere billeder i morgen : http://picasaweb.google.com/micojakobsen på denne side. :)


Las hermanas - søsterne

La Garganta del Diablo - Djævlens hals
Gøg og Gokke på tur :)

onsdag den 8. september 2010

Buenos Aires mi querido (skrevet i går - escrito ayer)


Vi forlader Buenos Aires i aften. Vi sidder pt. I bussen (By the way! Lækker bus! Vi får aftensmad og det hele) på vej mod Iguazu, vandfaldene i det nordlige Argentina.

Vi vil hermed lave en lille Pro's and Con's liste, med fordele og ulemper ved Argentinas hovedstad.

Pro: Fordele
  • Man kan få ALT! Der er selv dansk mad hernede
  • Tango – vi var til et fedt tangoshow (Florida 165, lige i centrum)
  • At man går i byen til kl. MEGET sent
  • At man når man går i byen, danser natten lang
  • Øl, vin og mad er billigt og lækkert!
  • Det er let og billigt at transporterer sig rundt
  • Det er en let by at finde rundt i da den er bygget op af firkanter.
  • Det er en meget divers by med områder for hippier, parker, jesusforlystelsesparker, storcentre, markeder, high end områder, gamle klassiske områder og slum.
  • Folk er meget venlige og vil gerne hjælpe

Con's: Ulemper:
  • Hundlort med STORT H! Hold da ferie hvor er der meget lort i gaderne. Man skal holde godt øje.
  • Affald. De har ikke et system med affaldscontainere på hver gadehjørne. Poserne bliver smidt og samlet op af skraldemændene.
  • Myldretid – kl. 8-9, 13-14 og 16-17.
  • Tyveri, man skal passe på med at gå alene ud om aftenen i de små gader
  • Åbningstider. Det er umuligt at vide om den lokale grønthandler har åbent, da det lader til at være lidt på gefüel.

En nice by som vi helt sikkert vil anbefale andre at rejse i!

Mvh. Mia og Camilla

Esta noche salimos de Buenos Aires. En este momento estamos en el colectivo (Semi cama muy muy buena y casi ninguna gente!) yendo a Iguazu, en el norte de Argentina.

Vamos a hacer una lista con los cosas buenas y malas del capital de la Argentina.

Buenas:
  • Es posible de comprar TODO! Y también hay un restaurante danesa.
  • El Tango – fuimos a un espectáculo de tango en Florida 165. Fue expectacular!
  • Volver del boliche muy tempranito (a las 5) y no a las 3 como en Dinamarca.
  • Bailar la cumbia y el reaggeton toda la noche en el boliche.
  • Cerveza, vino y la comida es muy barrato Y rica!
  • La moda de transporte es muy efficiente (Subte y collectivo)
  • Es facil de ubicarse en la ciudad porque esta construida de cuadras.
  • Es una ciudad para todos! Los hippies, los chotos, los mochileros. Tiene un montón de parques, Shoppings, barrios viejas y barrios nuevas.
  • La gente son muy amables y quieren ayudar.

Malas:
  • Mierda de los perros! Esta en todos las veredas! Hay que tener ciudado cambiando por la calle.
  • Basura. No tienen una sístema de basura como en Dinamarca y así hay mucha basura en la calle.
  • Rush hour. No tenés que andar caminando por Florida, Lavalle, en el subte ó en colectivo entre las. 8 y 9, 13 y 14 y 16-17. Hay MUCHA GENTE!
  • Robas. Hay que tener ciudado porque hay muchas robos. Especialmente de los turistas.
  • Horiario de abrir. Nunca se sabe a que hora las tiendas van a abrir ó cerrar. Y esto es difícil para nosotras que somos acostumbradas a siempre saber los horios de las tiendas.

En todo una ciudad buenisima! Y lo recomendamos a TODOS! Vengan a Buenos Aires.

Besos Mia y Camilla

søndag den 5. september 2010

Nu flydende på spansk... Eller...

Igår havde jeg så min sidste spansk time med min lærerinde Rosio. Vi har ellers hygget os veldigt i denne uge, hvor det kun har været mig og hende. Jeg har forsøgt på meget gebrokken spansk som ofte bestod af 50% engelsk at forklare hende lidt om Danmark og hun har endda også smagt lakrids. Hendes ansigts udtryk var simpelthen guld vær da hun fik det i munden, og det faldte bestemt ikke i hendes smag.
Det har bestemt været 2 lærerige uger med spansk, og kan bestemt mere end da jeg kom, men må indrømme at det er et ret kompliceret sprog med alt for mange tider, og ALT for mange ureglmæssige verber. Jeg har dog besluttet mig at kæmpe videre, og at Mia nu skal være min personlig læreinde. Så nu skal jeg engang imellem til at skrive lidt stile på spansk som Mia så skal rette og jeg skal til at læse børnebøger. Så kampen med det spanske slutter ikke endnu.
Efter timen i fredag modtog jeg intet mindre end et flot diplom om jeg nu havde havde gennemført 40 timers spansk.

Igår havde vi en aftale med mia's værtssøster, om at vi skulle med hende og en veninde i byen og ud og danse, og dansede gjorde vi. Vi tog på nok et af BA største diskoteker, som jeg tror hed cakes, men er ikke helt sikker. Vi dansede til den argentinske musik, cumbia. Vi dansede og dansede og da klokken blev 4.30 måtte jeg overgive mig til min træthed. Det er dog meget tidligt hernede, men vi tog hjem og sov helt til klokken 13.
I aften står den så på dinner og dancing, da vi skal med mia's værtsfamilie ud og spise og se tango og jeg glæder mig meget!!
Knus Camilla
Ayer Camilla tenía su última clase de Español con su profesora Rosio. Le gustó mucho la última semana con solamente ella y la profesora. Camilla explicó a Rosio como Dinamarca es (medio Inglés, medio español) y también le dió lakrids (El dulce negro de Dinamarca) y no a Rosio no le gustó. Han sido 2 semanas de clases muy interesantes, y va a seguir con la lengua (Voy a ser su profesora personal, jaja). Al final recibió una diploma de que ha tenido 40 clases de Español. Muy linda :)
Ayer fuimos al boliche en Buenos Aires con Sofia y sú amiga Belén. Primero nos juntamos en la casa de Sofi y después a un boliche en Buenos Aires. Allá bailémos toda la noche, en un lugar un poooocoo más grande que Macau en Maipú. Jajaja. También pusieron "Amar Azul" Buenisimos!
A las 4.30 tuvimos que ir porque Camilla tuvo muuucho sueño, así que fuimos al hostal y dormiamos hasta las 13. :) Hoy fuimos a la Boca, que me parece es llena de turistas todo el tiempo!!! Demasiado, porque es un lugar muy linda.
Ahora vamos a ver un tango show asi que me voy
Chau

fredag den 3. september 2010

El showmatch - "Vild med dans" på Argentinsk

I Danmark har vi "vild med dans" et show hvor kendte mennesker lærer at danse standarddanse med en professionel partner. Holdene kommer ind, danser, får point og går ud igen. Det sendes een gang om ugen og starter kl. 20. Men sådan er det ikke i Argentina....

Hernede sendes programmet kl. 21.30 til ca. 00.30, hver aften undtagen lørdag og søndag. Værten, Tinelli, er MEGET kendt og størstedelen af alle kvinder hernede synes han er liiiidt sød. Danserne er for det meste tynde, lyshårede kvinder der allerede kan danse, men igår var der også en eks-bokser med. Programmet har kørt i mange år efterhånden og hver sæson tager ca. ½ år.
Programmet går en del mere ud på at snakke og sladre end at danse. Fra kl. 21.30 til kl. 00 (hvor vi gav op) havde der været 3 par der havde danset. Dommerne er afdankede dansere eller kendte. De ser sådan ud:
 Lettere eksentriske... En stor del af programmet går med at de er oppe og toppes over hvor mange point der skal gives til hvert hold.
Når der er pause (hver 15 min ca.) går dansepigerne på.. De ser sådan ud:
I går dansede de 5 hold "Adagio latino" en dans hvor danserne skal være i perfekt balance. De skal med andre ord holde og kaste med hinanden.
http://www.youtube.com/watch?v=WvE1xEvz4fM
Bokseren dansede også, og røg ikke ud!
http://www.youtube.com/watch?v=39pQmc_2kJM

Det er en del anderledes end i Danmark, men også rimelig underholdende

Mvh. mia og Camilla

Jeg drømte at jeg drømte at det regnede i Buenos Aires. (Soñaba que soñaba de que habia lluvia en Buenos Aires)



Nu er vi atter samlet her i Buenos Aires. Mia kom tilbage fra Maipú i mandags, hvilket jeg satte stor pris på :) De sidste 3 dage har vejret i BA bestemt ikke været på vores side. En storm som kaldes Santa Rosa er kommet til byen, som den åbenbart altid gør i slutningen af august. Derfor har der nu i de sidste 3 dage været overskyet og det har regnet en del, og så har det bare været koldt. Vi er jo danskere, så i kan tro vi brokker os....

Vi har dog fordrevet tiden med et par besøg til de lokale biografer... Her har vi set Inception og Inception.... Ja 2 gang, 2 dage efter hinanden. Vi måtte simpelthen holde på hat og briller for at følge med i hvilken drøm i drømmen vi befandt os i, og måtte se den igen, da der var et par ting (Eller en del) vi simpelthen ikke helt kunne få til at hænge sammen. På nuværende tidspunkt er vi dog ret enige om at der nu skal gå en del tid inden vi igen skal ind og se den film.
San Telmo

Udover biografbesøg, så får jeg forsat undervisning i spansk. Det går bestemt fremad med det kniber stadig med at snakke det. Det nemlig ikke helt lige til. De har simpelthen så mange uregelmæssige udsagnsord og der jo NATURLIGVIS de udsagnsord som man bruger allermest. Derudover er det jo også rigtig nemt, når man lige kan slå to ord sammen og derfor kan et navneord referere til en person. Da det lyder da rigtig nemt ikke???

Vi har lige været nede og købe lækker, lækker mad på et lille takeaway sted. Se billede. Vi fik canelones og raviolis. Begge pastaretter man spiser rigtigt meget hernede. 

Fredag er planen pt. At vi skal i byen med Sofia, mias værtssøster og lørdag skal vi se tango. Og mandag drager vi mod varmere (34 grader!!) himmelstrøg.

Håber I har det godt i DK.
Mia og Camilla

Castellaño: A partir de hoy voy a escribir todo en Castellano también así que todos los Argentinos también sepan que esta pasando durante el viaje. 

Que ricccoo! - Take away - tærter og empadadas

Estamos juntado de nuveo en Buenos Aires. Mia llegó de Maipú el lunes, y fue un placer estar juntas de nuevo. Los últimos 3 diás el tiempo en Buenos Aires ha sido horrrible! La Santa Rosa ha llegado y es horrible.!

Hemos usado el tiempo libre para ir al cine a ver ”el Origen”, no sola una pero dos veces. Cuando saliamos del cine la primera vez estuvimos tan confundidas que teniamos que ver la peli otra vez. Pero seguro que ahora no la vamos a ver en muuuucho tiempo.
Knappebutik - Botonera en San Telmo


Ádemas Camilla sigue yendo a clases de Español. Esta mejorando pero le cuesta hablar. Porque no es tan facil. El Español tiene muchos verbos irregulares y por supuesto son los verbos que se usan más. (Ir, Estar, Ser, Ver). Y también en Español se puede juntar un substantivo con un pronombre (Por ejemplo: Pensarlo).. ?Ree facil no?

Esta noche fuimos a un lugar que tenia comida para llevar - comprabamos canelones, raviolis, vino y empanadas - quuueee ricoo!!

Al momento el viernes vamos a salir con Sofia Saltori y el sábado vamos a ver un Tangoshow. El lunes estarémos llendo a Iguazú, bien calentita.

Besos de Camilla y Mia
Canelones, Vino (Malbec por supuesto) y Ketchup!
Canelones (Pasta), vin og ketchup - kan det blive meget bedre