Rugbrød i Cusco

Tro det eller lad være, men vi troede næsen ikke vores egne øjne, da vi stod i det lokale super marked og der, der på hylden lå rugbrød. Vi snakker ikke bare en slags, Nej... der var faktisk et udvalg!

Det blev meget hurtigt besluttet hvad frokosten denne dag skulle stå på -RUGBRØDSMADDER!!

Nøj - det gjorde godt. Godt nok en lidt dyr frokost, når en pakken kostede omkring 28 kr. Men hvad gør man ikke for rugbrød???

Hilsen

Mia & Camilla

Machu Picchu

Man kan ikke sige Peru uden at sige Machu Picchu, hvilket jo så var ensbetydende med at de to gæve danske piger måtte af sted. Efter en længere debat både mellem de to piger og ikke mindst adskillige rejsebureauer, blev det besluttet at turen dertil skulle gøres i bil. Grundlaget for denne beslutning blev taget med en tur til Galapagos for øje.

Turen startede omkring kl. 7.15 hvor pigerne blev hentet på ellers så dejlige hotel og fik et syn af deres bil for de næste 2 dage. Som sådan var bilen ganske fin, men pigerne fandt snart ud af at man også i Peru har samme tendens som i Bolivia. Dette betød at bilen blev stoppet til randen, og pigerne måtte sammen med en franskmand dele det bagerste sæde, som egenlig kun var beregnet til 2 personer. Bilen drog af sted, og kørt

e og kørte. De første 3 timer var ganske behagelige, eller så behagelige som de nu kan blive, 3 på et 2 mands sæde. Pigerne blev dog slemt overraskede herefter, det viste sig nemlig at størstedelen af vejen, var som vejene i Bolivia. Dette havde pigerne bestemt ikke forventet, og forstod virkelig ikke den sælger som havde forsøgt at sælge dem en tur med toget ikke havde fortalt dem dette, da de i så fald nok havde taget toget. Efter ca. 8 timers mere eller mindre non stop kørsel ankom pigerne til byen Santa Teresa, hvor den stod på frokost og ikke mindst halvanden times tidsfordriv, før den igen stod på ca. 1 times kørsel, og derefter en time 1 fut-tog.

De to gæve piger spænde på en tur m

ed futtoget.

Klokken ca. 20 ankom to trætte piger til Aguas Calientes. Her stod den på aftensmad, og information fra deres meget entusiastiske ”engelsk-talende" guide, og så ellers en go gang kaos inden pigerne endelig fik deres nøgle til deres hotel for de næste par timer.

Kl. 3.40 ringede pigernes vækkeur og som ægte opdagelsesrejsende stod pigerne op før solen. Regnen silede ned, så det blev godt nok besluttet at turen op til Machu Picchu, denne morgen ville ske i bus. Efter ca. en time i kø for at få billetter kom pigerne af sted, og kl. 6.00 ankom de til Machu Picchu, som denne morgen var omgivet af tåge og dis. Dette gjorde bestemt stedet endnu mere mystisk og magisk. Klokken 6.30 startede deres guidetur, med den som sagt MEGET inspirerende guide, hvilket betød at de to piger meget hurtigt valgte at blive væk fra gruppen og vandre rundt på egen hånd. Dette fortrød de to gæve piger bestemt ikke. Pludseligt, alt i mens pigerne stod og betragtede nogle af de flotte bygning, kunne der høres en meget tydelig dansk guide stemme i det fjerne. Piger kiggede på hinanden og skyndte sig i stemmes retning. Her viste det sig at der var en dansk pensionist rejsegruppe, med en VIRKELIG god dansk talende guide, som piger hurtigt besluttede sig for at forfølge. Piger blev dog ret hurtigt afsløret, og fik både lov til at følge med og ikke mindst lidt gode råd, om nu at passe på dem selv!!

Dansk pensionist rejsegruppe = Gratis guidetur

Efter både danske guidetur og en meget morsom foto-shoot, havde solen endelig helt vundet kampen over regnen og pigerne valgt derfor at drage de 3,5 mere eller mindre lodrette km ved af bjerget, tilbage til Aguas Calientes.

Resultat af foto-shoot

Kl. 13.20 begyndte tilbage turen til Cusco. Efter turen i futtoget, som havde en lille tendens til at gå lidt i stå og køre lidt frem og tilbage, ventede pigernes elskede bil på dem. Pigerne var denne gang fast besluttede på at de ikke igen skulle side bagerst og fik sig meget hurtigt anbragt forrest i bil. Efter ikke mindre end 15 minutters kørsel måtte bilen stoppe. På grund af den meget regn havde en af de ”høj teknologiske” broer ikke kunne klare vand masserne. Så piger måtte meget tålmodigt vente 1,5 timer mens broen blev lappet, men et par kampe sten og at der kom en lasbil med grus fra den nærliggende by. Men så var det ellers klaret og floden kunne igen krydses. Klokken 23.30 var to meget trætte piger tilbage i Cusco og fik den selv tjekket ind på deres dejlige hotel og fik en go nattesøvn efter en hård dag som opdagelses rejsende.

Hilsen de to gæve danske piger

Mia & Camilla

Ps. Se mange flere billeder i Picasa

Camillas Piller - Las Pastillas de Camilla

Camillas Piller

Da oprendt dagen da Camilla skulle til læge. Maven fungerede ikke så godt, så vi tog hen til hospitalet i Copacabana, hvor vi for 20 bolivianos (ca. 16 kr) kunne få en læge konsultation. Denne tog ca. 10 minutter, og resulterede i ikke mindre end 5 type medikamenter mod den parasit der åbenbart havde taget hus i Camilla.

Betalingen for disse 5 typer piller og pulver kostede rundt regnet 50 kr.

Pt. har Camilla det meget bedre efter et par dage i sengen og ikke mindre end en uge med 1600 mg penicillin pr. dag.

Las Pastillas de Camilla

Y llegó el día cuando Camilla tenia que ir al doctor. Su estomago no andaba bien y entonces salíamos a las 8 al hospital de Copacabana y después de pagar 20 bolivianos podiamos ir a hablar con el doctor. Después de 10 minutos comprabamos 5 differentes pastillas para ella.

Ahora se siente mejor, después de 7 siete diás con 1600 mg de penicillina por dia.  

Verdens Farligste Vej

Verdens farligste vej er en vej der går fra La Paz til en by ca. 66 km væk ved navn Coroico. Vejen er blevet kendt under dette navn da der indtil den nye vej blev bygget, dødede omkring 200 til 300 mennesker pr. år. Vejen er lavet af grus, befinder sig på en bjergside med et frit fald på ca. 200 meter og ofte kun plads til en bil.

Efter at den nye vej er blevet lavet bliver vejen nu mest brugt til Mountainbike ture for turister. Dette har dog også resulteret i nogle dødsfald, da vejen stadigvæk er farlig at køre på.

Vi fandt et selskab der havde cykler med enkelt affjedring, hydrauliske bremser og knæ- og albuebeskyttere, hjelm, overtrækstøj og transport inkluderet i prisen.

Kl. 7 om morgenen blev vi hentet og fik morgenmad. Så gik transporten til El Alto, hvor vi fik udstyret på og begyndte turen ned af den nye vej. Dette var ca. 30 minutter ned af, indtil vi nåede den gamle vej.

Vi var 4 drenge og 4 piger. Den ene pige blev dog syg og blev i bilen, så vi var kun 7 der cyklede. Efter ca. 30 minutter blev vi dog 6, da en af fyrene, en midaldrende tysker der er medlem af en mountainbikeklub i Tyskland, styrtede lige ind i bjergvæggen. Han blødte meget og blev kørt tilbage til La Paz i bilen der fulgte os. Vi har senere erfaret at han smadrede hele sit kindben og skulle have det rekonstrueret i La Paz på det tyske hospital de har der.

Turen ned var FED! Man kunne helt selv bestemme sit tempo og der var udfordringer for alle niveauer. Udsigten var fantastisk men også skræmmende, med tanken om hvor langt der var ned.

Efter ca. 3 timer nåede vil til stoppet, hvorfra vi kørte til Coroico og op på en restaurant hvor vi blev nødt til at vente på at bilen kom tilbage fra La Paz. Omkring kl. 5 gik turen tilbage til La Paz, selvom at vi to blev i Coroico så vi kunne komme i junglen...

Billederne fra turen kommer snart. Vi skal lige finde en computer med både et cd-drev OG et usb stik.

http://www.youtube.com/watch?v=_KKaQscc2cE 

En lille Youtube film. :)

  

Bolivia

Bolivia

Nu da vi er kommet ud af Bolivia, vil vi lige fortælle lidt om de underlige, specielle, fantastiske og skrækkelige ting omkring dette land.

• Halv byggede huse – de står overalt, er aldrig blevet færdige.
• Kvinder der slæber alt mellem himmel og jord i et stykke stof bundet på ryggen i små balleriasko op af bjergsider.
• Kvindernes traditionelle tøj – bowlerhat, nederdel, det traditionelle stof, fletninger og pynt i enderne af fletningerne.
• Den fantastiske natur – bjerge, søer (titicaca 4800 m), skove, floder og masser af ruiner.
• Grusvejene – få asfalterede veje = alt transport tager lang tid, meget lang tid....
• Toiletpapir mangel – man skal altid have sit eget toiletpapir med. Man bliver helt positivt overrasket når det rent faktisk er der. Og en god idé er også en god håndsprit, da man bare har lyst til at vaske hænder når man kommer ud af et wc.
• Billigt land at rejse i – klar fordel.
• Karneval og fest i gaderne. De har mange fester og vi oplevede f.eks. en af dem i La Paz til turistens dag.
• Skrald – Der ligger skrald over det hele!!, der er meget få skraldespande.
• Gademarkeder – hyggelige markeder hvor man kan få alt poppet, chokolade, kød (alt kød, ofte hængende ned fra loftet, med et par fluer i nærheden), frugter og grønt (rigtig gode mangoer!!). Sælgerne kunne dog godt bruge et kursus i kundeservice..
• Transport... Det har vi nævnt men det skal lige tilføjes at busser i Bolivia ofte er aflagte Kinesiske eller amerikanske skolebusser. Der kan sagtens, ifølge chafføren, være 3 mennesker på et 2 mands sæde og der er også fin plads på taget for den der har lyst. Man skal ofte vente indtil at en taxa er fyldt op før den kører, og det kan tage lang tid. Og der er sagtens plads til 5 mennesker på et almindeligt forsæde.
• Svingene priser – Ting som i DK har faste priser (aviser, vand, toiletpapir osv.) skifter pris alt efter hvem du spørger. Så det gælder om at shoppe lidt rundt for at få den rigtige pris.
• Vejblokader: Bolivianere er et folkefærd der har en stærk lyst til at demonstrere mod regeringens uretfærdigheder, hvilket resulterer i vejblokader og demonstrationer i åben gade.
• Alt i alt: Et dejligt land, med meget fantastisk kultur, natur og mange ting at lave. Transporttiden er dog en nedtur.

Ahora que hemos salido de Bolivia queremos contar un poco de las cosas locas, fantastiscos y malas de esta País.

• Casas no terminados – Estan en todos los lugares.
• Mujeres que llevan muchas differentes cosas en una tela tradicional en la espalda.
• La ropa tradicional. Las mujeres tienen puesto falda, la tela tradicional, ballerinas (zapatillas pequeñas, gorro parecido a los de Inglaterra y trenzas.
• La naturaleza: Hay montañas, lagos, selva, pampa, desiertos de sal y muchas ruinas.
• Los caminos de tierra. Hay pocas caminos de asfalto y entonces todo el tiempo de viajar es muy largo.
• Papel Higenico – SIEMPRE hay que llevar papel higenico a los baños, también en los hoteles.
• Es un país barato con mucha cultura.
• Basura. Hay basura por todas partes, tirado en la naturaleza y en la mitad de la calle.
• Los mercados. En cada ciudad hay mercados con fruta fresca, carne, fiambres y dulces.
• El transporte. Todos los colectivos son antiguas de China ó EE.UU y siempre estan MUY llenos de gente.
• Todo en todo un pais fantastico con muchas cosas de hacer.

The neverending story

Vi vil nu fortælle jer en fortælling, en fortælling der er så sand så sand...

Der var engang to danske piger der bestemte sig for at tage til Rurrenabaqe, en by i Bolivia hvorfra man billigt kunne komme på jungletur. Problemet var bare at komme til Rurre.

De forlod deres ret dårlige hostel (intet varmt vand, dårlige senge, men hva! Det var billigt!) med deres små tasker som de havde pakket med deres vigtigste egendele og fik en taxa ned til Yocito hvorfra de fik at vide at deres bus ville komme kl. 13.. De ventede, ventede og ventede. (Se billede)

Kl. 15.15 så de i det fjerne (efter at havde bedt fadervor for held og lykke) en blå, volvo, bus der lignede den de havde fået beskrevet. De blev meget glade da de endelig sad i bussen da de da troede at deres strabadser var overstået. Men nej.

Ruten de kørte på var meget snoet, kun på grus og bussen, som var i skrækkeligt forfald, kørte meget langsomt. Mia, den gæve, havde fået sædet ved vinduet og ligesom hun troede hun havde fået den bedste plads fandt hun ud af at sæddet ikke kunne ligges ned.. Camilla, den modige´s sæde kunne derimod kun ligge ned.. Alt imens de havde siddet i bussen i 2 timer fik bussen et fladt dæk. Dette tog 45 min. at ordne og de kunne fortsætte på deres rejse.

I løbet af rejsen, der endte med at tage 16 timer, passerede de mangt en lastbil, der ville forbi deres store bus på den smalle grusvej. Se billede...

Kl. 6 om morgenen lørdag morgen ankom de til Rurrenabaque, hvorfra de kl. 9 kom afsted på deres betalte eskurtion til junglen i langbåd med 6 andre turister. Turen gik ud i skoven, hvor de sov i hytter, fik god mad og så masser af dyr. Dette var en fantastisk tid hvor de begge glemte alt om den lange bustur hvor de næsten ingen søvn fik.

Da eskurtionen var ovre tilbragte de natten på en godt hostel og planlagde at bestille billetter i flyet hjem dagen efter. Lykken var dog ikke med de to danskere, da de dagen efter erfarede at der ikke var plads på nogen fly før Onsdag (dagen efter) kl. 15.

De kiggede på hinanden og bestemte sig for bare lige at se om der var nogen busser der kørte. Det var der ikke, underligt nok, men der var taxier.

Pigerne besluttede sig for, til trods for turen i bussen, for at tage en taxi tilbage. Dette fik de dog at vide af taxichafførene blev nødt til at foregå i etaper. Først kørte pigerne til Yucuma (2,5 timer) hvorefter de tog 6 timer om at komme til Caranavi. I taxien mod Caranavi var de 8 personer, så der blev siddet tæt. Ved en militærpost blev Camilla og Mia pga. deres lyse hår og smukke ben taget ud af bussen og fik tjekket tasker.. og desværre også kroppe... Da Militærmanden erfarede at de to blondiner ikke fungerede som kurerer af stoffer lod ham dem fri og turen fortsatte mod Caranavi af den smalle grusvej.

I Caranavi fik pigerne at vide at de blev nødt til at stoppe i Yosito, hvorfra de kunne komme direkte til la Paz. De fik en deletaxi med en chaffør der formåede både at køre, spise cocablade, drikke cola, ryge, snakke og synge.. Pigerne følte sig ikke helt trygge ved dette, men trøstede sig selv med at turen snart var ovre.. De fik sig dog da en overraskelse da de kom til en vejblokade....

Coca-producenterne og andre primære producenter havde lavet en vejblokade med træer og sten på vejen, så pigernes vej i bilen var blokeret. Klokken var ved at nærme sig de 21 og de følte sig ikke trygge ved at passere alle demonstranterne alene i mørket.

Da pigerne var allermest nedtrykte mødte de dog en venlig mand, der havde fulgtes med dem i bilen, der gerne ville hjælpe dem til Coroico hvorfra de dagen efter sagtens kunne komme til La Paz. Pigerne fulgte manden og kom efter endnu en Taxitur op i regnene Coroico hvorfra de syntes alting så lidt lysere ud..

Dagen efter kl. 9 tog pigerne, efter en velfortjent lur, hen til pladsen i Coroico og blev kørt til Yosito. I Yosito var alt dog lukket pga. af blokaden så de havde ingen anden mulighed end at taskerne på ryggen og følge en gammel mand der ville gå igennem blokaden.

Efter en times tid med gang i den bagende hede op af bakke erfarede de at de først ville ankomme til første landsby, hvorfra der måske ville være transport til la Paz efter 5 timer...

Efter 3 minutter konsultation vendte pigerne næsen tilbage mod Yosito, hvor de fandt en bil der ville tage dem med på Verdens Farligste Vej (hvis denne ikke også var blokeret) og efterlade dem ved den næste by. De accepterede og kørte turen, igen siddende 8 i bilen. Se billede..

Efter 1 times kørslen ankom de til en asfalteret vej med sten der blokerede videre passage.. De fortsatte gående, nu ved mere mod end før da de var tættere på målet end nogen sinde. Efter at have passeret endnu en gruppe mennesker, kommet igennem en ordentlig tågebanke og have set mange mennekser i deres egen situation, fandt de en taxi der ville tage dem med til La Paz til overpris. Da pigerne nu var trætte af at rejse accepterede de prisen (10 kr for 1,5 times transport i taxi!). Da de nåede deres elskede Hostel i La Paz var klokken 14 og de havde derved rent faktisk kommet til La Paz hurtigere og billigere end hvis de havde taget flyet... Hvilket de begge var MEGET glade for. :)

Snip, Snap, Snude.. Så er den historie ude.. Pigerne levede lykkeligt til dagens ende, og fik en god nats søvn..

Camilla og Mia

El dia del Turista

Mødet med La Paz.

Efter en ca. 9 timers køretur på intet mindre end asfalteret vej, kom vi til La Paz. La Paz er hovedstaden i Bolivia, og der bor ca. 1,5 mio, så den har ca. den samme størrelse som KBH. Alligevel virker byen meget større.

Det viste sig at vores første dag i La Paz var den nationale turist dag, så derfor skete der en masse i byens turistgader. Vi var ikke klar over dette og var mest af alt bare gået derhen for at tage på vores første rigtig souvenir shoppetur. Men vi blev dog hurtigt klar over at der foregik et eller andet.

I gaderne var der optog, som når der er karneval dog i meget mindre målestok.

Derudover blev der pludselig lagt tæpper på gaden og de lokale butiksejere begyndte at stille mad ud. Vi undrede os indtil en mand kom løbende ned gennem gaden råbende ”Coman, Coman, Coman!!!” til alle i gaden, hvilket betyder Spis, Spis, Spis. Så var der ellers fællesspisning for alle i gaden. Helt fantastisk oplevelse.

Der kommer snart meget mere, som alt det vi ellers går og oplever :)

Mia & Camilla

Después de un viaje en flota de 9 horas, venimos a La Paz, el Capital de Bolivia.

Fuimos a caminar un poquito por la ciudad a comprar nuestras primeras souvenirs y nos dimos cuenta que fue el Dia del Turista. Había un carneval y depués un rato habia mucha tela en la calle. En la tela los vendedores pusieron comida y entre poco llegó un hombre, gritando ”Coman, coman!” asi que habia comida para todos en la calle. Buenisimo!!

Entre poco viene más información sobre lo que estamos haciendo en La Paz.

Mia Y Camilla.

Find Mia og/eller Camilla Encuentre a Camilla/Mia

Vi er i den sidste tid gået og blevet virkelig inspireret af ”Find Holger” konceptet, og har derfor udtænkt vores eget. Det er meget simpelt. Nedenfor er et billede og her gælder det så for jer om at finde enten Mia eller Camilla i billedet. Meget simpelt.

Så snart i har fundet ud af hvem der er og hvor personen sidder så smid en kommentar. Måske er der en præmie på vej....

Så her kommer den første omgang find Mia eller Camilla.

En Dinamarca tenemos un concepto que se llama ”Encuentre a Holger” donde uno tiene que encontrar a Holger en un dibujo. Hemos desarollado nuestra propio concepto y en ella, ustedes tienen que encontrar a nosotras en un photo.

Cuando se han dado cuenta de donde estamos en la photo pueden dejar un commentario con la respuesta y tal vez va a estar un precio para el más rapido...

Suerte con la busqueda.

Mia y Camilla.  

Mad i Argentina

Vi har ladet os fortælle at folk derude bag skærmene gerne ville vide lidt om det mad vi går og indtager.

Så da vi ikke rigtig har fået vist hvad vi spiste i Argentina, syntes vi at vi skulle starte der! Argentina er jo virkelig kendt for deres kød, især oksekød. Så hvis man går ind på en Parilla, som er en restaurant, hvor der bliver serveret godt kød, skal man når man bestiller huske at bestille tilbehør med til det KÆMPE stykke kø man får. Derudover er Argentina især kendt for deres is, vin og ikke mindst empanadas og vi kan vist roligt sige at vi har indtaget vores del af alle tre dele, mens vi befandt os i Argentina. En empanada kan bedst beskrives som en pirok, men dejen er lidt mere som en tærte dej og så kan fyldet bestå af alt lige fra oksekød, kylling, skinke og ost, tomat og løg, majs, og ja.. meget mere.

Men her ser I så ellers noget af et fest måltid vi havde os i Salta. Menuen denne aften stod på Empanadas, is og ikke mindst rigtig god vin fra Cafayate, hvor vi inden dag lige havde befundet os i 3 dage.

Vi lover at der komme flere madindlæg i denne kommende tid.

Mia & Camilla   

Ferielukket - Cerrado por vacaciones

Vi skal ud i junglen nu. Så der vil være ferielukket på bloggen i de næste 7 dage. I morgen skal vi på "The Worlds most dangerous road" og mountainbike ned af den og derefter på en 20 timers bustur til Rurrenabaque (junglen). 

Se you on the other side....

Mia og Camilla

El blog esta cerrado en una semana de ahora porque vamos a la selva. Salimos mañana a las 6.00 a "el camino más peligroso del mundo" en mountainbike y despues salimos a Rurrenabaque en colectivo (20 horas). 

Hasta la vista.. 

besos Mia y Camilla